|
Teamtræning - hvem og hvorfor |
|
Alle kan have gavn og glæde af et teamtræningskursus. Enten med det klare formål at forbedre samarbejdet i et bestående team, eller for at få den rigtige start på et projekt, i en ny organisering eller lignende. Det kan også være en ideel idé at benytte et kort teamtræningsforløb som et led i et seminar. Enten direkte som en del af seminarets tema, eller som et anderledes indslag i et måske ellers meget teoretisk seminar. Det vil også være givtigt for et sportshold at indlede et nyt samarbejde eller forbedre et bestående samarbejde med sæsonstart via et teamtræningskursus. Noget helt andet kunne være et anderledes familiearrangement. Senest er et arrangement af 2½ times varighed gennemført i forbindelse med et sølvbryllup, hvor gæsterne derved lærte hinanden bedre at kende inden sølvbryllupsfesten. Teamtræningskurset vil med andre ord kunne benyttes i mange situationer. Beskrivelse af kurset Baggrund På teamudviklingskurset vil
deltagerne blive introduceret til - og selv drage erfaringer i - en
anderledes og effektfuld samarbejdsmodel samt beslutningsmodel. Kurset består således også af organisationsudvikling, idet det klart tager sigte på at skabe udvikling hos den enkelte og forbedring af de medmenneskelige relationer. Kurset gennemføres med en kombination af teori og en udendørs oplevelse, som sætter teorien i relation til en praktisk opgaveløsning. For de fleste er det også en oplevelse som samler deltagerne og som vil kunne huskes som en positiv oplevelse mange år frem. Det er også en indlæring af en ny
arbejdsmetode, som vil ændre på den fremtidige struktur, såfremt idéen
ønskes gennemført fuldt ud i organisationen. Det kan dog også med
stor fordel være en arbejdsmetode, som benyttes i særlige projekter
med tværgående relationer m.v. Der samarbejdes i teams og der skal
samarbejdes under tidspres, ydre påvirkning m.v. |